
Grillet pizza bianco
Portioner: 4 stk | Tid: ca. 1 time
Opskrift – Pizza bianco med æble, kålrabi & tangkaviar
Opskrift af Matbymonica, madkreatør
Pizza er altid et hit, især når den er hjemmelavet. Hvis du erstatter tomatsaucen med en hvid sauce, får du en friskere og lettere pizza. Denne pizza bianco har den perfekte kombination af sødt, salt og syrligt. Perfekt som en forret eller en snack før middagen. Hvis du skifter mejeriprodukterne ud med plantebaserede alternativer, får du desuden en vegansk pizza.
Ingredienser – 4 portioner (tid: ca. 1 time)
- Pizzadej (4 pizzaer):
- 5 dl vand (37°)
- 50 g gær
- 2 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 700 g mel (gerne tipo 00)
- Toppings:
- 2 dl créme fraiche
- 100 g revet ost
- Salt og peber
- 1 æble (gerne Granny Smith)
- 1/2 kålrabi
- Olivenolie
- Citronsaft
- Stenbiderrogn
Sådan gør du
- Bland vand, gær, salt og sukker i en stor skål, indtil det hele er opløst.
- Tilsæt melet og begynd at arbejde dejen. Når du kan få den løs fra skålen, ælt dejen i hånden i 10 minutter. Tilsæt lidt mel efter behov. Dejen skal være lidt klistret og fugtig, men må ikke hænge fast på bordet under æltning.
- Del straks dejen i 4 lige store dele og form dem til kugler ved at folde kanterne ind under dejen.
- Lad hæve i 15 minutter. Imens kan du tænde op i grillen.
- Rul dejen ud til den størrelse, du foretrækker. Undgå at trykke kanterne for meget. Lad hæve yderligere 10-15 minutter.
- Bland crème fraiche med salt og peber.
- Skær æblet og kålrabien i tynde skiver med en mandolin. Vend dem derefter i en skål med olivenolie, et skvæt citron samt salt og peber.
- Smør lidt crème fraiche på pizzaen. Top med lidt revet ost (ca. 25 g).
- Placer pizzaen på en pizzasten på grillen.
- Bag pizzaen ved 300-320° i ca. 4-6 minutter, indtil den har den ønskede farve, under lukket låg.
- Tag pizzaen af grillen og top den med æblesalaten og små klatter rogn.
- Gentag processen for hver pizza.