
Grillet banan – 4 kombinationer du skal prøve!
Grillet banan med chokolade, is eller marshmallows? Bluegaz har listet fire vidunderlige kombinationer af grillet banan, som du ikke vil gå glip af.
Grillet banan er en superenkel dessert eller tilbehør, der passer til alle anledninger. Ligesom med andet grillet frugt forstærkes bananens naturlige sødme efter kun få minutter på grillen. Den varme og mosede banan passer perfekt sammen med alt fra chokolade, bær, marshmallows, nødder og kan simpelthen kombineres med næsten alt. Desuden indeholder grillet banan masser af gode næringsstoffer som kalium, magnesium og vitamin C, hvilket gør det til en både sund og velsmagende ret.
Grill en banan med perfekt resultat
- Du kan grille bananen på enten direkte eller indirekte varme med lignende resultat. For at bevare så meget smag som muligt, grill på direkte varme i ca. 5-10 minutter.
- Smør grillristen ordentligt ind, før du griller bananerne for at undgå, at de hænger fast, alternativt kan du bruge en grillpande eller plancha som beholder. Hvis du skal bruge topping, f.eks. chokolade, kan det være en god idé at pakke bananen ind i folie for bedre kontrol, når chokoladen smelter.
- Grill bananerne, indtil de er bløde og har fået en fin skorpe (og indtil eventuelle toppings er smeltet).

1. Grillad banan med chokolade og vaniljeis
Snak om en luksuriøs dessert! Lad bananskrællen være på, og lav et snit langs midten. Hak derefter et par stykker mælkechokolade per banan og læg dem indeni.Grill bananerne, indtil chokoladen er helt smeltet. Server med en skefuld vaniljeis og top med hakket chokolade, hasselnødder eller friske bær. Lækkert deluxe!

2. Grillet toast med chokolade og banan
Læg nogle skiver af dit favoritbrød på grillen sammen med nogle skrællede bananer. Grill indtil brødskiverne og bananerne har fået fine grillstriber. Smør derefter nutella på og skær bananerne i skiver. Placer bananerne på en skive brød og læg en anden skive brød ovenpå. Nu har du den perfekte dobbeltmad!

3. Grillet banan med græsk yoghurt
Grill nogle bananer på direkte varme, indtil de bliver bløde og får en fin farve. Hæld derefter en skål med græsk yoghurt og læg bananen i. Hæld lidt honning over for ekstra sødme og drys derefter lidt kokosflager over! Superlækkert som både morgenmad eller mellemmåltid!

4. Grillede pandekager med banan og knuste hasselnødder
Bland pandekagedejen. Sæt grillen på medium-høj varme. Når grillen er varm, placér en grillpande eller stegepande på grillgitteret og olie den med lidt olivenolie, vent et minut.
Hæld derefter pandekagedejen i. Vend pandekagen med en grillspade, når du kan se, at undersiden begynder at blive brun (det tager ca. 2-3 minutter). Grill nogle bananer ved siden af, når alle pandekagerne er næsten færdige. Server pandekagerne med bananskiver, lidt honning og knuste hasselnødder for ekstra crunch!